κατακαίω (
katakaïô[verbe] ; de
kata : part. de renforc., et
kaïô : brûler)
<G2618> (13x)|| Brûler entièrement, consumer complètement • Matthieu 3. 12 ; 13. 30, 40 ; Luc 3. 17 ; Actes 19. 19 ; 1 Corinthiens 3. 15 ; Hébreux 13. 11 ; 2 Pierre 3. 10 ; Apocalypse 8. 7 (3x) ; 17. 16 ; 18. 8.